Historie

Historien om Aarøsund Badehotel (kort fortalt)

I 1554 besluttede Kong Chr. III at der skulle ligge et sejlskib i Aarøsund eller i Assens, således at man hurtigt kunne få bragt post fra København til Hamborg eller videre til resten af Europa. I 1640 beslutter Det kongelige postvæsen at ruten officielt skal være en del af postruten mellem København og Hamborg. Assens-Aarøsund var den korteste vej og man sparede mange kilometer ved at krydse Lillebælt via denne rute. I 1824 blev sejlskibet erstattet af en mere regelmæssig overfart.

Det der nu er Aarøsund Badehotel var dengang en 4-længet gård. Den hvide bygning overfor hotellet er en del af den oprindelige gård. Den røde bygning for enden af gårdspladsen var en staldbygning. Der hvor hotellet (den gule del) er nu var hoved-huset til gården og den røde bindingsværk bygning var endnu en staldbygning. Da færgen kom i 1824 havde man brug for en ventesal. Den ene staldbygning blev fjernet og man byggede den røde bindingsværk-bygning som en ventesal til den færge, der gik fra Aarøsund til Assens. Resten af gården bestod og man drev stedet som både en ventesal og som almindelig gård på samme tid. Ventesalen var en meget pompøs bygning i 1824, og da det var den eneste vej fra København og til resten af Europa var det jo her at kongen, adlen samt andre prominente gæster som H.C. Andersen kom forbi.

Ventesalen blev oprindeligt bygget med et lille tårn. Tårnet var i den ende af salen som er længst fra hotellet. Dette tårn blev ramt under 3 års krigen i 1848. En del af 3 års krigen foregik ”lige uden for vinduerne”. Udover tårnet blev den daværende forpagter frue ramt af en kanonkugle, denne kugle ramte Fru Fredericie i hovedet, det døde hun naturligvis af. I gavlen af hotellet, ud mod gaden, er denne kanonkugle placeret midt i bygningen.

Hr. og Fru Fredericie var af tysk afstamning og blev af lokalbefolkningen anset for at være tyske spioner. Dette gjorde at der var en anspændt stemning omkring forpagter parret. Det ”spøjse” er at det var en tysk kanonkugle som blev fru Fredericie’s skæbne.

I 1864 blev denne del af Danmark gjort til en del af Tyskland. Færgefarten mellem Aarøsund og Assens bliver nu en overfart mellem Danmark og Tyskland.

Den 13. november 1872 var der en voldsom storm som rammer det meste af syd-Danmark. Vandstanden stiger voldsomt mange steder. Vandet når i Haderslev området helt op på 3,30 meter over normal vandstand. I Sønderborg er der markeringer på huse af hvor højt vandet stod, det samme gør sig gældende på Langeland. Aarøsund blev også hårdt ramt af denne storm. Husene som lå hen langs stranden blev ødelagte af vandmasserne, man var også overbeviste om at ventesalen samt hoved huset til gården ville blive ødelagt. Derfor fjernede man værdierne fra ventesalen og fra gården. Bygningerne blev dog ikke så hårdt ramt som antaget. Foran ventesalen stod et kæmpe egetræ som væltede under stormen, man regner med at dette væltede træ gjorde at bølgerne ikke ødelagde ventesal samt hovedhuset.

De personer som boede i de huse som blev ødelagt af bølgerne blev inviteret op i hovedhuset, hvor de kunne bo til deres huse var genopbygget. På denne måde opstod kombinationen af en ventesal, en gård samt et gæstgiveri. Denne kombination bestod indtil 1900 hvor et tysk konsortium købte bygningerne. Det gamle hovedhus blev fjernet og et nyt hotel opstod. Hotellet blev bygget i tysk jugend-stil. Ventesalen blev bygget sammen med den nye hotelbygning. Hotellet med ventesal fik nu navnet ”Færgegården” eller på tysk ”Fahrhof”.

Omkring år 1900 byggede man en togbane der gik fra Aarøsund via Haderslev og videre til Vojens. Denne banelinje gik under navnet ”æ kleinbahn” som betyder ”den lille bane”. Sporvidden på æ kleinbahn var mindre end det normale, deraf navnet. Æ kleinbahn havde remise hvor Aarøsund Bådebygger nu har værft, og skinnerne løb i gruset foran hotellet ud mod stranden. Dette bevirkede at færgegården nu blev et knudepunkt i Danmark.

Fra starten blev Færgegården bygget som kurhotel for velhavende tyskere, en del af hotellet blev udlejet som almindelige lejligheder som kunne lejes i flere år. Balkonen i Kejserstuen var en del af den lejlighed som tilhørte banemesteren.

Omkring 1916 byggede tyskerne en forsvars linje tværs over Sønderjylland for at beskytte det tyske rige mod invasion fra nord. Denne forsvarslinje blev kendt under navnet ”Sicherungsstellung Nord”, denne forsvarslinje gik fra Hoptrup og til Rømø og bestod af omkring 900 anlæg. Man byggede samtidig nogle bunkere som skulle beskytte Tyskland mod invasion fra vandet. På pynten syd for hotellet er der en lille del tilbage af en en af disse bunkere, der er ca. 1/5 tilbage af det oprindelige anlæg. Ved dette anlæg var der 5 kanoner som efter datidens målestok var særdeles langtrækkende, de kunne beskyde fjendtlige krigskibe i farvandet mellem Jylland og Fyn. Man havde udstationeret udkigspersoner på Aarø som holdt et skarpt øje med trafikken på vandet. I det kuperede område bag det røde hus, for enden af gårdspladsen, var der bygget boligbarakker til den deling tyske soldater som var udstationeret i Aarøsund. Man havde fra disse barakker lavet et tunnelsystem ned til bunkeren samt ammunitionsdepotet som også var placeret i det kuperede område.

Navnet ”Kejserstuen” stammer også fra denne tidsperiode. Forpagterne af Aarøsund Badehotel havde et så godt forhold til Kejser Wilhelm den 2. at Kejseren stod fader til hans børn. Et portræt af Kejser Wilhelm den 2. er naturligvis i vores restaurant. Billedet er fra 1905.

I 1920 bliver Aarøsund igen en del af Danmark og en del af bunkerkomplekset forsvinder. Samtidig bliver det nu også mere almindeligt at ”arbejderklassen” tager på ferie. For at tilpasse sig ”de nye turister” bliver hotellet ændret en del. Der hvor der tidligere var store lejligheder til de velhavende, bliver der nu lavet mindre værelser. Hotellet går fra 6 lejligheder til at have 28 værelser.

I 1938 nedlægges den del af ”Æ kleinbahn” der gik til Aarøsund. Der er naturligvis flere årsager til at denne banestrækning ikke overlevede, den største grund er nok at lillebælts broen blev indviet i 1935. Indvielsen af den nye bro forkortede transporttiden, med tog, fra København til Esbjerg med 40%. Dette gjorde at den naturlige rute fra København til Jylland nu var via Fredericia/Middelfart og ikke længere Assens/Aarøsund. Derfor var der ikke længere det samme behov for transport til og fra Aarøsund, som Æ kleinbahn jo tidligere havde været en meget stor del af.

Færgedriften forsætter dog helt indtil 1972 hvor færgeruten bliver nedlagt. De sidste år af færgens levetid bliver der transporteret en del sukkerroer til Sukkerfabrikken i Assens og ensilage tilbage til Jylland via Aarøsund. Ensilage blev brugt til foder. Desværre for Aarøsund byggede man ”den nye lillebæltsbro” i 1970 og landvejen blev nu den nemmeste/billigste vej. Aarøsund’s tid som et knudepunkt i Danmarks trafikken er nu endegyldigt forbi……

Aarøsund Badehotel blev i mange år drevet som kro, faktisk helt indtil Hans Michael Jebsen køber hotellet sidst i 1990’erne. Hotellet bliver nu ført tilbage til den stil badehotellerne havde omkring århundrede års skiftet.

This site use cookies.
privacy policy I accept cookies from this website
Accept